Vestjydsk Bogføringsbureau ApS
Præstevænget 3, Guldager
6710 Esbjerg V
Tlf. 75 11 69 88
E-mail gr@revisorgade.dk

Webbogføring

Bogføring via nettet

Såfremt du selv ønsker at føre det daglige bogholderi, tilbyder vi nu – i samarbejde med Webfinance ApS, Kolding – opkobling på vor hostingserver til registrering af de daglige bevægelser i virksomheden.

Du kan når som helst og hvor som helst benytte den elektroniske kassekladde, det eneste det kræver, er en computer med internet adgang. Systemet er ved opstart klargjort med standardkontoplan, og udover den elektroniske kassekladde er følgende moduler tilkoblet:

Lagermodul til lagerstyring, styring af lagerbeholdninger, genkøbslister, beregning af lagerværdier samt oversigt over restordrer.

Faktureringsmodul til udskrivning af fakturaer, kreditnotaer, tilbud, kontantnotaer samt salgsordrer.

Debitormodul til udskrivning af kontoudtog, saldolister, rykkerlister og renteberegning.

Kreditormodul til udskrivning af kontoudtog, saldolister samt betalingslister.

Fordelene ved at benytte OdinComplet via internettet er, at det sikrer dig som kunde mod tab af data, idet der løbende, og mange gange dagligt, bliver taget backup af dine data. Webfinance ApS sørger ligeledes for opdatering af bogføringsprogrammet.

Der er ubegrænset telefonsupport inkluderet i prisen, såfremt der opstår spørgsmål, eller der er ting i bogføringsprogrammet som volder problemer.

Vi har som revisor samtidig adgang til at se de bogførte poster, der kan således hurtigt ydes assistance og hjælp, hvis dette skulle være aktuelt.

Da du selv fører den daglige bogføring, vil der – såfremt materialet er i en ordentlig stand – være en betydelig besparelse på honoraret.

Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os, så sørger vi for at du – hurtigst muligt – kan komme i gang med bogføring via nettet.

Vi har indgået samarbejdsaftale med Webfinance ApS, og kan derfor tilbyde OdinComplet til reduceret pris.


Du kan eventuelt finde mere information på nedenstående link:
www.webfinance.dk

webfinance

vbb-ill7.jpg

Vi er medlem af:

fdr-logo